Kropsterapi og access bars

Jeg startede til kropsterapi hos Tenna for 2 år siden da hun lige var startet. Da jeg først kom til Tenna, var jeg ramt af angst, depression og ptsd, hvilket fyldte meget i min hverdag. Det viste sig at kropsterapien var noget af det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Tenna var lige fra starten det mest rolige og kærlige væsen, og jeg følte mig 100% tryg i hendes nærvær. Sammen fik vi stille og roligt løsnet op, og jeg fik øjnene op for hvor meget ophobet trauma og følelser der sad i min krop. Under kropsterapien reagerede min krop ofte kraftig, men Tenna var der altid til at gribe mig, og støtte mig igennem det, hvilket gjorde at jeg følte mig sikker og tryg til bare at lade min krop reagere og give slip. Der gik ikke længe efter jeg startede til behandling før min depression og angst forsvandt, og to år efter er det stadig væk. Efter Tenna begyndte at tilbyde access bars har vi skiftet imellem kropsterapi og access bars alt efter hvad jeg har følt behov for. Acces barsen har hjulpet mig meget med at få ro i hovedet og kontrol over mine tanker og indgroet mønstre, samt fået forståelse for hvor mine følelser kommer fra. Den dag i dag er jeg angst og depressionsfri, og min ptsd er formindsket utroligt meget. Derudover har jeg fået en meget større indsigt i hvem jeg er inderst inde, og gennemgået en kæmpe personlig udvikling, alt dette takket være Tenna. Der er ingen problemer man ikke kan komme til Tenna med, og ingenting man ikke kan sige, for når man er hos hende, så er alle følelser fuldstændig velkommen, og hun er ALTID åben for at hjælpe alt hvad hun kan.