Om mig

Tenna Rysholdt

Og hvem er jeg så?

Det spørgsmål har jeg faktisk selv brugt en stor del af mit liv på at finde svaret på.

Jeg er et menneske, der føler meget. Tænker meget. Er nysgerrig på livet, mennesker og alt det, vi ikke altid kan se med det blotte øje.

Jeg har altid haft et stort hjerte for andre mennesker – måske fordi jeg selv ved, hvordan det føles at have ondt både indeni og udenpå, føle sig alene i det og lede efter svar, man ikke helt ved, hvor man skal finde.

Min egen rejse begyndte for alvor, da jeg var 17 år.
Jeg fik pludselig eksem. Samtidig var jeg deprimeret og befandt mig i et usundt forhold.

Jeg søgte hjælp til min eksem flere gange gennem lægesystemet, men sad tilbage med det samme spørgsmål hvergang:

Hvad er årsagen?? 

Hvorfor var den pludselig kommet, når jeg aldrig havde haft det før? Jeg ville ikke bare vide, hvad jeg kunne smøre på den. Jeg ville forstå, hvorfor min krop reagerede. Og måske fortæller det egentlig ret meget om mig. Jeg har altid haft svært ved bare at acceptere et svar, hvis jeg kan mærke, at der ligger mere nedenunder.

Jeg bliver nysgerrig. Jeg vil forstå. Jeg vil ind bagved. Og netop dét spørgsmål blev starten på en rejse, jeg dengang ikke anede skulle forme så stor en del af mit liv. For jeg begyndte at opdage et mønster: Min eksem kom, når jeg var i et parforhold. Så hvad skete der egentlig i mig, når jeg kom tæt på et andet menneske? Det blev starten på min nysgerrighed på sammenhængen mellem vores krop, tanker, følelser, relationer og den måde, vi lever vores liv på.

På en helsemesse i Aalborg stødte jeg senere på TOTUM Kropsterapi.
Her hørte jeg for første gang nogen tale om kroppen på en måde, der ramte noget dybt i mig. At kroppen ikke bare er noget, vi skal have til at fungere – men noget, vi kan være nysgerrige på og lytte til.

I 2020 begyndte jeg derfor på uddannelsen til TOTUM kropsterapeut. Men uddannelsen blev mindst lige så meget en rejse ind i mig selv. Jeg begyndte at se mig selv på nye måder. Mine mønstre. Mine følelser. De steder, hvor jeg holdt igen. Og hvor meget vi mennesker kan gå rundt og bære på uden nødvendigvis selv at være bevidste om det.

Den 8. januar 2022 blev jeg færdiguddannet. Men min nysgerrighed stoppede ikke der. Faktisk tror jeg aldrig, den stopper. For allerede tilbage i 2017 havde jeg haft en oplevelse, der ændrede noget i mit syn på mig selv.
Jeg skulle på guideskole og havde betalt 26.000 kr. for uddannelsen. Jeg var ekstremt bange. På det tidspunkt havde jeg en overbevisning om, at de ting, jeg gik i gang med, aldrig rigtig lykkedes for mig. Så jeg var næsten sikker på, at guideskolen heller ikke ville gå godt.

Kort inden dukkede Access Bars op i mit liv.
Efter fire behandlinger oplevede jeg en ro i mit hoved, jeg ikke havde kendt på samme måde før.

Jeg tog afsted. Jeg gennemførte guideskolen bedre, end jeg nogensinde havde troet, jeg kunne.
Og jeg kom hjem med en følelse, jeg stadig husker: Jeg kan jo godt.
For et menneske, der havde været vant til at tvivle på sig selv, var den følelse kæmpestor.

Flere år senere valgte jeg derfor også selv at uddanne mig inden for Access Bars. Ikke fordi jeg havde en stor plan om, hvor det hele skulle ende. Men fordi jeg hele tiden har fulgt min nysgerrighed.

Det ene spørgsmål har ført til det næste – og sådan har meget af mit liv faktisk været.

Men min største rejse har været den ind i mig selv.
Efter at have oplevet eksem gennem tre forskellige parforhold skete der noget. Efter det tredje forhold forsvandt eksemen ikke igen. Den blev.
Og endnu engang stod jeg med mit gamle spørgsmål:

Hvorfor?
Men denne gang begyndte jeg at stille et andet spørgsmål også:

Hvad sker der inde i mig?

Ikke fordi alt, der sker med os fysisk, nødvendigvis har en følelsesmæssig forklaring. Men fordi jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at kigge på min egen historie.

Mine relationer. Mine mønstre. Min måde at se mig selv på. Hvor jeg havde tilsidesat mig selv. Hvor jeg ikke havde sagt fra. Hvor jeg havde søgt min værdi hos andre mennesker. Og hvor jeg måske havde mistet mig selv undervejs.

Det blev begyndelsen på en af de mest sårbare perioder i mit liv. Og den har ikke været køn hele vejen. Der har været utålmodighed. Opgivelse. Sorg. Vrede. Tvivl. Dårligt selvværd. Og perioder, hvor jeg bare ønskede, at nogen kunne fortælle mig, hvad jeg skulle gøre for at få det hele til at stoppe.

Men langsomt begyndte noget andet også at vokse frem.
En større forståelse af mig selv. En evne til at sige fra. At vælge til. At mærke mine egne grænser. At forstå, at min værdi ikke skal gives til mig af et andet menneske. Og at jeg ikke behøver blive en anden version af mig selv for at være værdifuld.

Da min eksem på et tidspunkt primært sad omkring min hals, blev jeg igen nysgerrig.

Hvad betød halsen for mig? Og endnu et spørgsmål førte mig videre.

Denne gang til traumearbejde, vejrtrækning og bevægelse. Endnu en uddannelse. Endnu et lag. Endnu en måde at lære mig selv at kende på. Og det er nok den røde tråd gennem hele mit liv: Nysgerrighed.

Jeg har aldrig haft alle svarene. Jeg har bare været villig til at stille spørgsmålene. Og jeg er stadig ikke færdig. Det tror jeg faktisk aldrig, vi bliver.

I dag er jeg Tenna.

Jeg er hende, der føler meget. Hende, der elsker dybe samtaler og mennesker. Hende, der kan være enormt nysgerrig på, hvorfor vi er, som vi er. Hende, der elsker at lære og udvikle sig. Hende, der tror på, at alle vores følelser må være her – glæden, sorgen, vreden, frygten, taknemmeligheden og alt det midt imellem. Jeg elsker naturen, friheden, at rejse og de øjeblikke, hvor jeg kan mærke livet helt ind i kroppen.

Og ja – jeg er også blevet beskrevet som en gammel sjæl i en ung og fin krop.

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde finder ét endeligt svar på spørgsmålet:

“Hvem er jeg?”

For jeg forandrer mig hele tiden. Men jeg ved, at hele den rejse, jeg har været igennem, har gjort mig til den kvinde, jeg er i dag.

Og måske er mit livsformål i virkeligheden meget enkelt: At bruge alt det, livet har lært mig, til at gøre en forskel for andre mennesker – og hjælpe dem med at få øje på det smukke i deres eget liv.